Skive Øjenklinik
Skive har i mange år haft en lokal praktiserende øjenlæge. Når man går arkiverne igennem, støder man på en K. S. Heegård der var byens praktiserende øjenlæge tilbage i 60´erne og siden da har vi konstant haft en praktiserende øjenlæge i byen.
Øjenlæge Martin M. Christensen bor med sin familie i Skive; er 6. generations Holstebroborger og han opstartede den nuværende Øjenklinik i Skive tilbage i år 2016 efter at være blevet øjenlægeuddannet på øjenafdelingerne henholdsvis Aalborg Universitetshospital samt Aarhus Universitetshospital. Siden da har klinikken udviklet sig, og tæller nu 5 ansatte inklusive en erfaren optometrist.
Øjenlæge Martin M. Christensen er medlem af:
- Den Almindelige Danske Lægeforening
- Foreningen af Speciallæger
- Danske Øjenlægers Organisation
- Dansk Oftalmologisk Selskab
For at kunne yde den bedst mulige undersøgelse af dine øjne og dermed den bedst mulige behandling, har Øjenklinikken investeret i markedets bedste udstyr. Personalet er særdeles kompetent samt passioneret i hvad vi laver.
Øjenklinikken blev i 2021 af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) akkrediteret med højeste score på samtlige parametre. Vi blev især noteret for
- Stort fokus på kvalitet, patientsikkerhed og omsorg.
- Særlig udmærkelse vedrørende høj faglig standard.
Øjenlæge
MARTIN M. CHRISTENSEN
Øjenlæge
Klinikchef og indehaver af Skive Øjenklinik.
Martin M. Christensen afsluttede sin medicinske embedseksamen på Syddansk Universitet, Odense i 2007.
Efterfølgende øjenlægeuddannet på øjenafdelingerne Aarhus Universitetshospital samt Aalborg Universitetshospital.
Efter opnået speciallægeanerkendelse i 2014 har han arbejdet som øjenlæge og kirurg på Regionshospitalet Holstebro såvel som daværende Thisted Sygehus, hvor han opererede grå stær patienter såvel som skelepatienter. Derudover har han mange års erfaring med øjenlågsoperationer og er af Styrelsen for Patientsikkerhed godkendt til at lave kosmetiske øjenlågsoperationer.
Han har som øjenlæge en bred klinisk erfaring med sig.